• Hjem
  • Om os
  • Instruktører
  • Adfærdskonsulenter
  • Kontakt - kort

Her på siden finder du en uddybende beskrivelse af os og hvad vi kan hjælpe dig med.



DIN GARANTI FOR KVALITET!

Vi er en sammenslutning af godkendte dyretrænere og adfærdskonsulenter som alle er uddannet fra skoler, hvis undervisning er eksternt, fagligt godkendt. Medlemmerne er uddannet primært med hunde eller heste som deres speciale, og andre har specialiseret sig indenfor andre arter også. Du kan læse mere om de enkelte faggrupper herunder.


Formålet med SDA - Sammenslutningen af dyretrænere og adfærdskonsulenter.

Det er kropumuligt som dyreejer at gennemskue markedet for trænere, instruktører og adfærdsbehandlere/konsulenter.

Ingen af titlerne er beskyttede, så enhver kan kalde sig det ene eller det andet - uden nogen egentlig faglig baggrund eller uddannelse. Der er ingen faglige standarder af nogen art. Det er et problem vi i SDA forsøger at afhjælpe. Tanken er at du som kunde får lettere ved at identificere og træffe et godt, fagligt og etisk forsvarligt valg i udbudsjunglen, ved at gå efter et medlem af SDA .

Ofte har man kun “et skud i bøssen” på grund af dyrets alder og historik - og det kan have meget uheldige konsekvenser både for ejer og dyr, at være endt hos nogen, der ikke har de nødvendige kvalifikationer. Gennemsigtighed er hele fundamentet for SDA. Du skal som kunde kunne se, hvilke kvalifikationer din valgte udbyder (som minimum) har.

Medlemmmer af SDA har den fordel, at kunne lave faglig sparring og idéudveksling med ligesindede og drage nytte af en enorm samlet “erfaringsbank”.

Sammen kan vi også bedre efteruddanne os og i det hele taget løfte niveauet for dyrebehandling i flok.

SDA er således en win-win både for de tobenede og de firbenede.





HUNDEADFÆRDSINSTRUKTØR



Hvad er en hundeadfærdsinstruktør?


En hundeadfærdsinstruktør har en dybdegående træner/instruktør uddannelse. Instruktøren har gennemført en grundig uddannelsessammensætning, der indeholder videnskabelige teknikker, viden og metoder der tager afsæt i hele indlæringspsykologiens teoretiske tilgang.


En hundeadfærdsinstruktør har en bred forståelse og viden omkring hundens adfærd og reaktionsmønstre, har kendskab til indlæringspsykologiske principper, metoder og teknikker, som kan hjælpe hundeejere.


Hvad kan en hundeadfærdsinstruktør hjælpe med?


En hundeadfærdsinstruktør vil bl.a. kunne hjælpe med at

  • At forstå din hunds adfærd bedre
  • At træne din hund ud fra videnskabelige indlæringspsykologiske principper
  • At forstå hvordan ernæring og fysik kan påvirke hundens indlæring, adfærd og generelle trivsel
  • At undervise ejere af hvalpe, familiehunde samt videregående hundeejere i træning, adfærd og indlæring, såvel i teori som i praksis.
  • At tilbyde hjælp til løsning af træningsproblemer samt basale adfærdsproblemer

    Er der adfærdsmønstre eller svære/ voldsomme adfærdsproblematikker, der ligger udenfor vores område eller kompetencer, vil vi kunne henvise til dyreadfærdskonsulenter, der er specialiseret i disse problemstillinger







ADFÆRDSKONSULENT



Hvad er en dyreadfærdskonsulent?


En dyreadfærdskonsulent kan være specialiseret indenfor hest/og eller hund.

Konsulenten tilbyder konsultationer indeholdende en grundig analyse af de dyreadfærdsmæssige udfordringer som du ønsker hjælp til.

Efter konsultationer er det din opgave at træne og at følge det terapiprogram, som konsulenten har udarbejdet til dig og dit dyr.


Hvilken baggrund har en dyreadfærdskonsulent?


En dyreadfærdskonsulent er uddannet og certificeret på et ganske højt fagligt og videnskabeligt niveau, svarende nogenlunde til en kandidatgrad på universiteterne.

For at kunne blive adfærdskonsulent, skal man have en grunduddannelse som instruktør/træner. Adfærdskonsulenten kan således give dig kvalificeret rådgivning og vejledning til din hund/hest (eller kat) afhængig af adfærdkonsulentens speciale, på et solidt fagligt grundlag.


Hvad kan en dyreadfærdskonsulent hjælpe med?


Man har typisk brug for en adfærdsbehandler, når man ikke kommer nogen vegne med sin træning i forhold til et, eller flere, specifikke problematikker.

Det kan også være problemet/problemerne er opstået, uden at man som dyreejer helt forstår hvorfor, hvilket en adfærdskonsulent også kan være behjælpelig med at afdække.

Viften af problemstillinger er ligeså bred, som antallet af individer og betinget af dyr og ejers individuelle historik.

Det er gavnligt at få identificeret årsagen til et problems opståen, da det ofte er til stor hjælp til løsningen af det.

Dyreadfærdskonsulenter tilbyder naturligvis også træningstimer, enten som individuelle træningstimer eller som holdtræning - både for hunde og heste. Læs mere om hvad dyreadfærdskonsulenten nær dig tilbyder.














HESTETRÆNINGSKONSULENT



Hvad er en hestetræningskonsulent?

En hestetræningskonsulent har en dybdegående træner/konsulent uddannelse.

Konsulenten har gennemført en grundig uddannelsessammensætning, der indeholder videnskabelige teknikker, viden og metoder der tager afsæt i hele indlæringspsykologiens teoretiske tilgang.

Som hestetræningskonsulent har vi en bred forståelse og viden omkring hestens adfærd og reaktionsmønstre, vi har kendskab til indlæringspsykologiske principper, metoder og teknikker, hvorved vi kan hjælpe hesteejere med træning af deres heste, når der opstår problematikker og udfordringer i træningen og ridningen.


Hvad kan en hestetræningskonsulent hjælpe med?

I arbejdet med hest og ejer, kan vi være behjælpelig med at efterse om sadlen muligvis skal efterses af sadelmager, om der kræves en dyrlæge til en vurdering af hesten, eller om hesten kunne have gavn af et tandlægetjek, hvis dette giver mening i forhold til problematikkerne.

Er der adfærdsmønstre eller svære/ voldsomme adfærdsproblematikker, der ligger udenfor vores område eller kompetencer, vil vi kunne henvise til dyreadfærdskonsulenter, der er specialiseret i disse problemstillinger.

En hestetræningskonsulent kan bl.a. hjælpe med problematikker i forbindelse med håndtering, trailerlæsning, tilvænning af nye elementer og håndteringen i det daglige.

Vi kan give hesteejeren bedre forståelse for hestens reaktionsmønster og skabe forståelse for mulige omkringliggende faktorer der medvirker til problematikker.

Samtidig kan en hestetræningskonsulent hjælpe dig med at analysere på de problematikker der kan opstå i ridningen, og hjælpe ejer opstilling, signaler og ens indvirkning på hesten fra sædet. Dermed have mål for øje at løse mulige problemstillinger, og forbedre kommunikationen mellem hest og rytter, gennem rytters sæde, signalgivning, timing og opstilling. Konsulenten har en bred viden omkring gymnastisering og træning af hesten fra jorden, hvor der tages afsæt i hestens anatomi og biomekanik.

Derved kan vi være behjælpelig med at lave træningsplaner der individuelt tager højde for hestens niveau, form og anatomisk fundament, hvor der er fokus på styrke, smidighed, balance og hensigtsmæssig træning af hestens fundament.


Hvornår har min hest brug for en hestetræningskonsulent?

Hvis du oplever nogen af de følgende problemstillinger, kan det være en hestetræningskonsulent du kan have brug for:

  • .Hvis din hest ikke ønsker at læsses i en trailer.
  • Hesten viser gentagende gange frygt eller flugt adfærd over for hændelser, genstande eller områder (eks. et hjørne i ridehallen). Hvis hesten er bange for forskellige genstande, flyvende elementer eller måder den berøres.
  • Hvis hesten er bange for klipper, sprayflasker, flagrende plastik eller lign.
  • Hvis du ikke føler at grundarbejdet, longe- og/eller jordarbejdet fungerer, eller blot ønsker hjælp og ideer til at træne eller opbygge hesten hensigtsmæssigt til fremtidig brug
  • Hvis hesten undviger sadlen, berøring, rytter under opstigning, eller ikke ønsker at fanges på marken.
  • Hvis din hest skraber voldsomt i jorden, trækker af med dig, ikke lytter til dine signaler, eller blot vil egne veje.
  • .. og meget mere.

















KRAV TIL MEDLEMMER





Medlemmer kan optages i Sammenslutningen af godkendte Dyretrænere og Adfærdskonsulenter såfremt følgende kan opfyldes og dokumenteres:

  • Du har gennemført uddannelse som hestetræningskonsulent, hundeadfærdsinstruktør eller dyreadfærdskonsulent fra en international godkendt skole – godkendt af PetBC og/eller andet ekstern, uvildig organisation med tilsvarende krav og fagkompetencer.
  • Du har gennemført følgende: • Dyre træner – grunduddannelse - tilsvarende minimum 150 fremmødetimer og 150 timers hjemmearbejde
  • Efteruddannelse til Adfærdskonsulent – tilsvarende 140 timers fremmøde undervisning og 200 timers hjemmearbejde.
  • Såfremt du ikke er uddannet fra skole med international godkendelse, skal samme forhold vedr. timer og uddannelsesniveau opfyldes. Desuden skal der være velargumenteret begrundelse for manglende godkendelse af skolen (eksempelvis, at skolen ikke længere eksisterer, eller at muligheden ikke har været tilgængelig i det pågældende land).
    ispensation gives på baggrund af individuel vurdering fra den siddende bestyrelse i sammenslutningen.
  • Du har herudover eget CVR nummer.
  • Du er villig til at efteruddanne dig med faglig relevant og kompetencegivende viden indenfor dit fag.